fredag den 8. februar 2013

Endelig et nyt indlæg

Så fandt jeg endelig lidt tid til at opdatere blokken:) Det er over en måned siden jeg sidst opdaterede den så der er nok at skrive om!
Herunder er et summary af mit liv siden nytår.
 
Nytårsaften var jeg med nogle venner i downtown, hvor der var diverse arrangementer både uden- og indendørs. Byen var flot pyntet og fyldt af festglade mennesker. Isskulpturer prydede blandt andet Bostons gader.
 

Et af de indendørs arrangementer var en live koncert med en af Bostons mest kendte bands. Der skete noget overalt i byen hele tiden, men specielt de indendørs arrangementer var populære da det var bidende koldt.

Endnu en af de fine isskulpturer.

Da klokken nærmede sig 12 samlede der sig en stor flok mennesker på havnen hvorfra man kunne se et stort og flotte fyrværkeri show.

Man skal have en licens herovre for at kunne købe fyrværkeri så himlen er ikke fyldt med fyrværkeri lige som i danmark.

Boston har et akvarium som de er meget stolte af og som jeg derfor besøgte med to venner. Der er et meget bredt udsnit af alverdens fisk og havdyr men forholdene er desværre ikke som vi kender det fra Danmark, men der arbejdes på sagen:) De eneste dyr som manglede var pingvinerne - de var taget på ferie! ;-)
 

Også akvariet havde sørget for isskulpturer til nytår:)

 
En hel almindelig dag på vej hjem fra skole mødte jeg denne skønhed og hans 2 venner! Et par aggressive fyre som ikke lod sig genere af hverken biler eller mennesker. De valgte derimod at blokere for alt trafik på vejen! Jeg skulle ikke nyde noget af utilregnelige fjerkræ så jeg stak halen mellem benene og skyndte mig hjem:)
 
 
Et glad håndbold hold, og vores nye træner, efter at have vundet alle vores tre kampe til det sidste tournament som blev afholdt i New York City. Nu arbejdes der frem mod endnu 2 tournaments her i foråret og ikke mindst De Americanske Mesterskaber i Maj=D

 

Der blev også lige tid til en skiferie med skolen:) Min veninde som jeg skulle havde fulgtes med fik desværre nyresten dagen før vi skulle afsted og måtte derfor blive hjemme. Jeg lærte nogle nye mennesker at kende og fik lidt fart under skiende igen:)
 
I sidste weekend var jeg med tre venner i Philadelphia og Washington.

En oplevelsesrig weekend hvor vi oplevede en stor del af det, de to vigtige historisk-politiske byer i den Amerikanske uafhængighed af Storbritannien og dermed landets tilblivelse, har at byde på.

Foreviget med det danske flag i en af Philadelphias hovedgader. De fleste landes flag var repræsenteret i den lange gade. Det afholdte mig dog ikke fra en stor begejstring da vi endelig fandt det danske langt nede i rækkerne. Efter jeg havde hørt lidt for meget for at mit land var for lille og ubetydeligt til at hænge i Philadelphias gader;-P

Der er blevet taget mange store og betydningsfulde historiske beslutninger i Philadelphias gamle bygninger. I dette rum blev uafhængighedserklæringen fra Storbritannien underskrevet.

Det Hvide Hus var selfølgelig et most at se. Et glimt af Obama blev det dog ikke til men vi fik da et indblik i alt postyret og sikkerheden om den Amerikansk præsident.
 
I dag, fredag, har der været varsler om snestorm så vi har haft fri fra skole:-D Vinden lader vente på sig så det har ikke været så slemt endnu. Vi har fået godt 10 cm. sne og forventer 20 mere i løbet af natten og noget igen i morgen. Men man brokker sig jo ALDRIG over en forlænget weekend;-D